23948sdkhjf

Færre skylder penge hos detailhandlen - men ikke alle

Kunderne er blevet bedre til at betale deres regninger - men det kommer an på, hvor butikken ligger.
Forbrugernes gæld til virksomheder faldt i andet kvartal - og det er især detailbranchen, der kan glæde sig over, at pengene nu kommer tilbage i kassen. Men der er stor forskel på, hvor meget kunderne skylder, alt efter hvilken kommune butikken ligger i og hvilken aldersgruppe, de har som kunder.

Det viser en ny analyse fra Bisnode, nordens største leverandør af kreditinformationer.

- Vi kan se, at mens kundernes samlede gæld falder over en bred kam, er det stadig de 18-30 årige, som i stigende grad er dårlige til at betale de beløb, de skylder. Ganske vist er den gennemsnitlige gæld pr. person større for personer over 30 år, men det er alligevel bekymrende, at de unge fortsat får flere og flere ubetalte regninger, forklarer Martin Stabell, Risk Specialist ved Bisnode Denmark.

Bisnode har sammenlignet den gennemsnitlige familieindkomst i kommunerne med andelen af skyldnere.

Og i andet kvartal faldt den samlede mængde af ubetalte regninger med 1,6 pct. Men andelen af kunder, der skylder penge til erhvervsdrivende er stort set uændret, hvilket betyder, at den gennemsnitlige gæld per kunde også er faldet.

Vestjyder betaler, sjællændere skylder
Så mens kommuner som København, hvor der er mange unge under 30 stadigt vejer tungt, stikker ud af aldersmæssige årsager, er der andre steder i landet, hvor generelt at sværere at trække betalingerne hjem:

HER BOR DE VÆRSTE BETALERE

1. Lolland
2. Guldborgsund
3. Vordingborg

HER BOR DE BEDSTE BETALERE

1. Allerød
2. Rudersdal
3. Gentofte
- Som forventet er der en generel sammenhæng mellem kommuner med høj indkomst og lav andel skyldnere. Men der er områder der stikker ud. I Vestjylland er kommunerne Ringkøbing-Skjern, Herning og Struer karakteriseret ved en middel indkomst, mens de er blandt de kommuner med den laveste andel skyldnere, lyder
forklaringen fra Bisnode.

Det modsatte gør sig gældende
i nabokommunerne midt på Sjælland; Ringsted, Sorø, Holbæk og Faxe kommune. De ligger alle i gruppen med middelindkomst, men de hører til blandt de kommuner med flest skyldnere.

Bedring kan fortsætte
Viljen og evnen til at betale, hænger ifølge kreditvirksomheden nøje sammen med den økonomiske udvikling i samfundet. Og derfor kan den gode udvikling vise sig at fortsætte:

- Generelt ser vi en forbedring i forbrugeres økonomiske situation, hjulpet på vej af bl.a. stigende boligpriser og faldende ledighed. Det vil alt andet lige betyde, at folk er bedre i stand til at betale deres gæld eller ikke kommer i en situation, hvor rudekuverterne stiger dem over hovedet.

Ud over Midtsjælland er Lolland-Falster fortsat et af de områder, hvor økonomien har det svært, og hvor det derfor også kniber med betalingsevnen. Her findes de kommuner, der ligger absolut i bund i forhold til udviklingen.



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109